Marinestuen ved Verdens Ende 16, som ligger lige ned til Alssund
Sønderborg Kommunes adoptionsskib, Y 311 Søløven, ud for Alsion
Alssund set fra Nord i rimfrost. Øverst til venstre Slotsmøllen. I midten Chr. d. X bro og bagerst til højre, Sønderborg slot
Kongeskibet Dannebrog, på sin faste liggeplads, ud for Sønderborg Slot
Husk! - hver den første torsdag i måneden er der formiddagskaffe for alle, mellem 10 og 12, i marinestuen
 
 
 
Sønderborg Marineforening har gennem en årrække - ad hoc - renoveret sit foreningshus, marinestuen, dels gennem egne midler og dels gennem sponsorrater, og anden økonomisk støtte.  NORDEA-fonden besluttede i forsommeren, at støtte foreningen med kr. 40.000,- til en gennemgribende renovering af kabyssen.
 
Det betød, at vi kunne iværksætte og afslutte arbejdet i august måned, til glæde for foreningens medlemmer, og de mange gæster der også kommer til at nyde godt af denne økonomiske håndsrækning.
 
Sønderborg Marineforening takker NORDEA-fonden for tildelingen - TAK!
 
 *********************************************

Danmarks Marineforening og Sønderborg Marineforening

 
Danmarks Marineforening har i dag 69 lokale afdelinger spredt rundt i landet – heraf 1 i Grønland, og foreningen har et samlet medlemstal på ca. 7.500 medlemmer. 
 
Sønderborg Marineforening har næsten 50 medlemmer - men vi vil gerne ønske mange flere:
 
        "Velkommen ombord"!
 
>> og vel mødt I et passioneret maritimt fællesskab <<
 
*********************************************
Sønderborg Marineforening ligger smukt 
placeret, lige ned til Alssund, på adressen:
Verdens Ende 16, 6400 Sønderborg
 
 
Der er åbent i marinestuen alle lørdage fra kl. 10.00 - 12.00 i vinterhalvåret, og fra kl. 10.00 - 13. 00 i sommerhalvåret, til kammeratligt samvær.
 
Der er endvidere åbent på den første torsdag i måneden, fra kl. 10.00 - 12.00.
 
*********************************************
Foreningens formål er:
 
"At styrke nationens interesse for søværnet og søfarten, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er eller har været tjenstgørende under Orlogsflaget, ansat til søs eller nærer særlig interesse for det maritime miljø".

Marineforeningen retter sig således mod hele “Det maritime Danmark” og dermed til alle som har kærlighed til havet og til det maritime område - og uanset indfaldsvinklen.

Se mere under: Medlemmer > Jeg vil gerne være medlem.
 
********************************************
 
Læs mere om foreningen, og eventuelt medlemskab, under de enkelte overskrifter, i bjælken øverst på siden 
 
*********************************************
 
 
 
 
 

Formandens spalte ......

 
 
        
 
 
Kære medlemmer og læsere,

Dette bliver mit sidste indlæg her i spalten, i hvert fald som formand. Efter 6 spændende og udfordrende år stopper jeg ifm. vores generalforsamling i februar. 6 år har altid været et magisk tal for mig, fordi både i min erhvervs- og civile karrierer har det +/- været det antal år hvor jeg har været i jobbet eller funktionen, herefter skulle der ske noget nyt. Nu har jeg nok nået alderen hvor ”det nye” ikke mere er så vigtigt, og behovet for nye udfordringer ikke så udtalt, som tidligere. Men helt stopper jeg ikke.

Jeg har følt mig meget forpligtiget som formand til at sikre, at alt har fungeret efter hensigten, at vi bliver respekteret i Danmarks Marineforening, og blandt vores samarbejdspartnere, som en veldrevet forening med styr på tingene, og med en stemme der - trods vores lidenhed - bliver hørt.

Denne forpligtigelse har fyldt meget for mig, ikke som et pres udefra, men som et personligt ønske om, på min vagt, at tingene skulle lykkes i Sønderborg Marineforening. Jeg har brugt mange timer og kræfter på at være formand, og nu er det tiden, at mit engagement neddrosles og bliver mere uforpligtigende, og at mit fremtidige bidrag bliver styret af når jeg har tid, lyst og overskud. Jeg fortsætter som suppleant i bestyrelsen, hvis generalforsamlingen giver mig sin opbakning, og jeg fortsætter også som webmaster.

Som I alle ved, så er jeg endt som Distriktsformand i Syd- og Sønderjylland – Distrikt IX. Det var bestemt ikke planlagt, tværtimod. Jeg havde allerede meddelt distriktet, at når jeg stoppede som formand i Sønderborg, så skulle der findes en ny suppleant. Her blev jeg imidlertid overhalet af omstændigheder som ikke kunne forudses, og Danmarks Marineforening var/er i en situation hvor der er brug for ”all hands on deck”. Det kunne jeg ikke sige nej til, og nu giver jeg det en chance, og ser om jeg kan bidrage til, at flytte foreningen ind i fremtiden, og få pustet støvet ud af hjørnerne. Om det lykkes, må tiden vise – og heraf skal min karriere længde måles.

Jeg skal bede jer om, at tag godt imod Jørgen når han overtager roret, og støtte ham som I har støttet mig. Det bliver forfriskende, at der nu lægges en ny kurs, som igen giver liv i sejlene og fører os ud på nye spændende togter. Held og lykke til den nye formand.

Tak til jer alle for opbakning, gode oplevelser, kammeratligt samvær og fornøjelige timer – ”tak for kampen”.
 
 
"Sammen kan vi gøre det!"
 
 
Poul-Arne Hvid Callesen
Formand
Sønderborg Marineforening

Sidste nyt

 Opdateret d. 9. januar 2026

 
- Ny kombineret naglebænk og flaghylse er opsat i marinestuen, se mere under: Nyheder > Nyheder.
 
- Nyt indlæg i formandens spalte, her på siden.
 
- Så er vi igang efter julen og nytåret, og der er igen åbent hver lørdag fra kl. 10.00 - 12.00. På lørdag serverer banjemesteren sildebord, se mere under: Medlemmer > Marinestuens banjemestre.
 
- Arrangementer i 1. halvår af 2026 lagt ind, se mere under: Aktivitetsoversigten 2026.
 
**************************************** 
 
 
 
 
Lidt om den redaktionelle opsætning af tekster og indhold

Hver gang siden opdateres og der lægges nyt ind vil det fremgå af datoen i denne spalte øverst, samt teksten lige under.
 
Alle nyheder, eller nye indslag, vil blive skrevet med rød tekst, så de er lette at finde.

Efterfølgende, når nyhedens interesse har lagt sig, bliver de skrevet med blå tekst, hvis de er "bevaringsværdige", ellers bliver de helt fjernet.
 
 
**********************************
 
 
 
 
 
 
 
Sønderborg Marineforening | Verdens Ende 16, 6400 Sønderborg - Danmark | Sonderborgmarineforening@gmail.com