Nyheder / Nyt fra Søværnet og Marinehjemmeværnet
 
Om Orlogsflaget
 
Flaget og flåden
 
Flaget og flåden har altid været knyttet tæt sammen. En stor del af flådens virksomhed har jo nemlig hørt sammen med, "at vise flaget", eller måske mere retvisende "at vise magten".

Men flådens skibe anvender ikke Dannebrog, de fører Orlogsflaget. Orlogsflaget har en mere dybrød farve (kraprød), end Dannebrog.
 
 
 
 
I Søværnet holdes traditionerne omkring flaget fortsat i hævd.

Flag har altid spillet en vigtig rolle til søs, f.eks. til signalering, til identificering af andre skibe, for at vise hvem der var ombord, for at advare mod farer og meget andet.





Nyt fra Søværnet og Marinehjemmeværnet

Rigtigt mange penge til Søværnet!!!
 
En gigantisk investering på 40 milliarder kroner til nye skibe og udstyr er på vej til den danske flåde. Det sker som følge af krigen i Ukraine, der ifølge Forsvarsministeriet øger behovet for en stærkere, national forsyningssikkerhed på det maritime område.
 


Forsvarsminister Morten Bødskov afholder torsdag eftermiddag et pressemøde om et nyt initiativ, som skal udnytte det enorme potentiale, der er i den danske maritime sektor til at understøtte Forsvarets løbende behov

Ud over forsvarsministeren deltager:

Danske Rederier
Dansk Industri
Dansk Metal
3F
Danske Maritime
Maritime DTU
Forsvarskommandoen
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsikring & Pension
 
Sønderborg Marineforening bakker også op, om dette helt nødvendige initiativ, til styrkelse af vores flåde - BZ.
 
Kilde: Maritime Danmark
Marinehjemmeværnet - 70 år til søs for sikkerheden

Marinehjemmeværnet har nu gennem 70 år støttet Søværnet og sikkerheden. De sidste år har budt på større ændringer, og i dag er opmærksomheden på de skarpere militære opgaver lige så stor, som den var i efterkrigstiden.
 
 


Marinehjemmeværnet kan 15. marts i år fejre 70 års jubilæum. Alligevel er det ikke alle, der kender den maritime del af Hjemmeværnet. Selvom de frivillige i landets 38 flotiller (underafdelinger) yder en stor indsats, så løses langt de fleste af Marinehjemmeværnets opgaver nemlig derude, hvor de færreste får øje på det, eksempelvis overvågning af fremmede statsskibe igennem Storebælt eller en søredningsoperation midt ude i Kattegat.

Der er brug for Marinehjemmeværnet i Danmark. Vores opgaver til søs vil altid være der. Det kan ikke klares med en radar eller en drone. Nogen skal være til stede derude. Vi har de veluddannede frivillige, vi har materiellet, og vi har viljen til at gøre en forskel. Nye trusler og nye opgaver har kun gjort os endnu mere relevante, siger Chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen.

Tilbage til en skarpere militær rolle
Sikkerhed og tryghed blev ikke taget for givet i efterkrigstidens Danmark, da Marinehjemmeværnet blev oprettet i 1952. Dengang var hovedopgaven ’Bevogtning af danske havne og observationstjeneste under sejlads’. De opgaver har nu fået fornyet fokus efter flere årtier, hvor Forsvarets maritime indsats har været rettet mod anti-pirateri og menneskesmugling mv. langt fra Danmark, og hvor Marinehjemmeværnet primært har taget sig af sørednings- og havmiljøopgaven i Danske farvande.

Imidlertid har sikkerhedssituationen de senere år ændret sig, og der er øget opmærksomhed på de mere skarpe, militære opgaver. Det blev helt tydeligt med Forsvarsforliget 2018 – 2023, hvor det blandt andet understreges, at NATO mod øst ’står over for et udfordrende og mere selvhævdende Rusland’. Med den seneste sikkerhedspolitiske udvikling i Europa er behovet for et skarpt og indsatsparat Marinehjemmeværn tydelig. Derfor er Hjemmeværnet nu klar til bl.a. at løse såkaldte ’Host Nation Support’-opgaver (HNS). Det betyder, at hjemmeværnssoldater fra alle værn understøtter, at Danmark er i stand til at modtage NATO-enheder på dansk territorium.

Skærpet maritim bevogtning og farvandsovervågning
HNS-opgaven for Marinehjemmeværnet går ud på at støtte sikker ankomst, ophold og afgang fra danske havne for allierede enheder. MFP-enhederne yder maritim bevogtning i havnebassiner fra deres gummibåde, og de kan overvåge under vandet med multi-beam-ekkolod og undervandsdrone. MFP-enhederne er meget efterspurgte, og var senest indsat til HNS, da Forsvarets NATO-bidrag blev sendt af sted fra Køge til Baltikum første uge af marts i år. HNS-opgaven kan også støttes uden for havnen af Marinehjemmeværnets grå fartøjer, som kan agere afvisningsfartøjer, yde eskorte mv.

Danmark er porten til Østersøen, og der holdes et skarpt øje med skibstrafikken og den maritime infrastruktur feks. broer, tunneller, søkabler, gasledninger mv. Farvandsovervågningen er en klassisk opgave for Marinehjemmeværnet, som også ofte sendes ud for at følge bl.a. russiske flådeenheder på vej gennem Storebælt og Øresund. Opgaven har i disse år udviklet sig voldsomt i forhold til samarbejdet med Søværnet. Det gælder f.eks. ’billedopbygning’, som handler om systematisk at levere korrekte oplysninger om observationer til søs ind til Forsvarets Maritime Operationscenter. Det bliver øvet intenst med blandt andet Søværnets fregatter.

Generelt har Marinehjemmeværnet i nyere tid løftet sit niveau inden for den sømilitære taktiske forståelse og inden for skydning i land og til søs. Uddannelserne er blevet opdaterede, og der er blevet indført taktiske seminarer, hvor man gennemspiller forskellige scenarier og dilemmaer.

En vision der bygger på kammeratskab og maritimt sammenhold
Udvikling af den operative indsættelsesevne og skærpelse af den militære profil mv. er styret af den sikkerhedspolitiske udvikling og den sømilitære opgave. De bærende elementer indgår sammen med begrebet ”maritim hygge” i Marinehjemmeværnets Vision.

En sådan transformation – eller genindlæring af tidligere tiders færdigheder – kræver en ”open minded” frivillig organisation med et stærkt fællesskab og sammenhold. Og det er netop det, som udgør Marinehjemmeværnets DNA. Tusindvis af dedikerede frivillige marinere har igennem 70 år opbygget et frivilligt beredskab, der bygger på kammeratligt sammenhold, udfordrende oplevelser og det ultimativt at medvirke til det maritime forsvar af Kongeriget Danmark. Og så har værnet endda sine egne maritime musikkorps!

Nye fartøjer på tegnebrættet
Marinehjemmeværnet har inden for de senere år også gennemgået en større organisatorisk forandring. I 2017 blev to Marinehjemmeværnsdistrikter og et inspektorat samlet i én myndighed med nye sektioner, og der blev oprettet en ny Frivillig Stab og skabt mange nye snitflader og opbygget solide samarbejdsrelationer. Stabene ved Marinehjemmeværnet har til opgave at understøtte flotillernes indsatsparathed og skabe bindeled imellem den frivillige struktur og Forsvaret som en offentlig institution.

Næste store skridt bliver afklaringen af den fremtidige flåde, hvor de 30 år gamle 800-klassefartøjer står forrest til en udskiftning. Mindre - men hurtigere fartøjer - er allerede blevet testet, og lige nu er en arbejdsgruppe af frivillige og ansatte i gang med sammen at tegne et oplæg til fremtidens flåde- og flotillestruktur.

Marinehjemmeværnet har altså siden oprettelsen i 1952 levet i en verden af forandringer og har løbende tilpasset sig. Konstant er dog tilknytningen til Søværnets opgaver og til søen og selvfølgelig det enorme frivillige engagement.

- Der bliver gjort en kæmpe indsats af Marinehjemmeværnets frivillige. Det gælder ikke kun de mange vigtige opgaver, der bliver løst. Det gælder i lige så høj grad den tid og det engagement, der bliver brugt på uddannelse, træning, logistik, vedligeholdelse af materiel, ledelse, rekruttering - og jeg kunne blive ved. Jeg er stolt over at kunne ønske Marinehjemmeværnet – og ikke mindst vores frivillige: Tillykke med jubilæet. I gør en kæmpe forskel​, lyder en hilsen til alle medlemmerne fra Henrik Holck Rasmussen.

Jubilæet bliver på dagen markeret ved Marinehjemmeværnets to domiciler i Brabrand og Ringsted samt lokalt ved flere flotiller, som holder åbent skib på dagen eller i den efterfølgende weekend

FAKTA

Marinehjemmeværnets opgaver​
De 30 fartøjer og 42 hurtige gummibåde er altid klar til at sejle ud inden for en time, hvis menneskeliv eller havmiljøet er i fare. Det sker i snit 73 gange om året. Oven i det kommer den almindelige hjælp til lystsejlere med knækket mast osv.
45 weekender om året er to fartøjer af sted fra fredag til søndag på farvandsovervågning for Søværnet. Her viser de tilstedeværelse af orlogsfartøjer, de hævder suveræniteten i de danske farvande, og de er hurtigt klar til at løse andre opgaver for Søværnet.
 
Værnets fire Maritime Force Protection-enheder (MFP) er maritime bevogtningssoldater, der med deres kommandokøretøjer og hurtige gummibåde skaber sikkerhed i havn og på red, når allierede ankommer ad søvejen til Danmark, eller når der opstår behov for maritim bevogtning på en af Søværnets flådestationer.
Politiet og Toldstyrelsen trækker også en del på Marinehjemmeværnet, når de akut skal til søs eller rutinemæssigt skal kontrollere, at de, der færdes på havet, overholder spillereglerne.​
 
Registrerede indsættelser 2012 - 2022
680 udkald til eftersøgning og redning/SAR (liv i fare)
394 øvrig hjælp til skibe/både (brækket mast, grundstødning mm.)
53 udkald til havmiljøopgaver (frygt for olieudslip)
935 sejladser eller anden støtte til politiet
296 sejladser eller anden støtte til Toldstyrelsen
1.842 sejladsdøgn på farvandsovervågning for Søværnet i weekenderne
 
Marinehjemmeværnets flåde ​
17 stk. 800-klasse fartøjer (Byggeår 1992 - 2002​)
1 stk. 850-klasse fartøj (Ombygning af 800-klasse i 2010)
12 stk. 900-klasse fartøj (Byggeår 2003 – 2011)
42 hurtige gummibåde
6 kommandokøretøjer med trailer til gummibåd
 
Frivillige, aktiv styrke
2012: 2.487
2022: 2.140

Kilde. Hjemmeværnet/Marinehjemmeværnet
 
************************************************************************************************
MARITIM HISTORIE
- og maritim litteratur

 
For flaget og Danmark
af Søren Nørby og Jacob Seerup
 
 Endnu en spændende bog kan hentes på e-reolen
 
 
 
 
 
Slaget på Reden 2. april 1801, Sejren i Køge Bugt 1. juli 1677, bombardementet af København og tabet af flåden i 1807, sejren ved Helgoland 9. maj 1864, flådens sænkning 29. august 1943, antipirateri-operationer ved Afrika i 2008. Søværnets historie er rig på sejre og nederlag.
 
Søværnet er det ældste af forsvarets tre værn, og kunne i 2010 markere 500-året for dets grundlæggelse. Søværnet er også det mest traditionsrige værn, og historierne om flådens mange sejre og nederlag har altid spillet en central rolle i flådens virke og været et centralt element i skabelsen af Søværnets helt særlige identitet.
 
Her gennemgår marinehistorikerne Søren Nørby og Jakob Seerup flådens historie, dag for dag, og bogen giver alle med interesse for Søværnets – og Danmarks - historie en nem og tilgængelig oversigt over dansk søkrigshistorie.
 
For flaget og Danmark – Søværnet dag for dag gennem 500 år er gennemillustreret med over 300 fotografier, tegninger og kort, hvoraf hovedparten ikke tidligere har været offentliggjort. Chefen for Marinestaben, kontreadmiral Frank Trojahn, har skrevet forordet.
 
God læselyst
 
Poul-Arne Callesen
 
 
 
 
 
Igen et velskrevet værk fra marinehistoriker, Søren Nørby.
 
Den danske admiral Niels Juels motto, nec temere, nec timide (“hverken ubesindig eller frygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv eller død for dem selv og deres besætning.

Hverken ubesindig eller frygtsom fortæller 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet.
 
Bogen kan iøvrigt lånes gratis på E-reolen, både som e-bog og som lydbog - spændende og maritimt oplysende historie.
 
God læse-/lyttelyst.
 
Poul-Arne Callesen
 
 
 
 
"Med fornøden dristighed"
- af Søren Nørby
 
"Med fornøden dristighed" er skrevet af cand. mag, og marinehistoriker i Søværnet, Søren Nørby, og indeholder 12 små, men dramatiske beretninger, om skibschefer og besætninger som netop levede op til bogens titel. Fra DANNEBROG,s dødskamp mod svenskerne i 1710, over ROLF KRAKES indsatser i Alssund og Vemmingbund i 1864, og til TRITONS,s redningsaktion ved Island i 2006.
 
Ordene "med fornøden dristighed" tilskrives Peter Tordenskjold, men er nok en myte. Ikke desto mindre, så indgår de i enhver skibschefs og besætnings uddannelse, og målet er ikke, at overskride konventioner eller bestemmelser, eller være en undskyldning for uansvarlighed eller dumdristighed, men om at gå lige til grænsen - og måske lidt længere! At vinde en krig kræver en aggresiv og offensiv tilgang til jobbet - og en god portion fandenivoldskhed.
 
Alle 12 beretninger har, som nævnt, dette element i sig, men tegner ikke kun billeder af vundne slag eller glorværdige kampe. Læs den, det er interessant og spændende læsning, og så er det gratis!. Hvis man har et lånekort fra biblioteket, med et password/adgangskode, så kan man gå ind på E-reolen og låne bogen.
 
God læselyst.
 
Poul-Arne Callesen
Sønderborg Marineforening | Verdens Ende 16, 6400 Sønderborg - Danmark | Sonderborgmarineforening@gmail.com