Nyheder / Nyheder

Nyheder

Søholm krus fra Marinestation Sjællands Odde
 
Den 1. januar 1970 skiftede Artilleriskolen Sjællands Odde (ASO) navn til Marinestation Sjællands Odde, ifm. en ny lov der trådte i kraft omkring forsvarets ordning.

Under 2. verdenskrig 1940-45 indrettede besættelsesmagten en befæstet stilling deroppe, med 150 mm kano-ner fra kystforsvarsskibet Herluf Trolle for, at støtte den kæmpemæssige undervandsbåds-netspærring, der var udlagt tværs over Kattegat fra Sjællands Rev, syd om Hjælm til Hasenøre.

Efter krigen, i 1953, blev der oprettet en skydeskole i faciliteterne, hvilket der var stor modstand mod fra lokalbefolkningen (og fortsat er). Senere overtog Søværnet faciliteterne, fordi der var helt ideelle forhold på stedet til øvelsesskydning med forskellige typer kanoner. Skydningerne tog alene sigte på uddannelse af per-sonel til luftværnsskytset, søværnets forter, kystbatterier og skibe.

I dag hedder skolen: Center for Våben (VBC) og er Søværnets primære uddannelsessted for de vå-bensystemer der benyttes i Søværnet. Skolen er placeret yderst på Sjællands Odde ved Gniben og har de fleste af våbensystemer, der er i brug i Søværnet. De større våbensystemer er placeret i faste affutager på skolens område, hvor de kan skyde ud i de skydeområder, der omgiver skolen. VBC stiller desuden skolens skydeområder til rådighed for Søværnets sejlende enheder, så de kan komme til området og træne, eksempelvis med skydning mod flydemål eller skolens fjernstyrede droner.

Formanden har ingen relation til Søholm kruset eller stedet. Kruset er modtaget som en gave.
 
 
 
Heraldik
 
Det har ikke været muligt, at finde den heraldiske beskrivelse, men Flådestationer og Marinestationer deler, i modsætning til de sejlende enheder den ovale omkransning af, i dette tilfælde kronen, ankeret og kanonen, og kanonen symboliserer helt sikkert stationens formål, nemlig tilknytningen til artilleri og skydning.
 
 
*************************************************************************
Søholm krus fra Y-kutteren Farø
 
Barsø-klassen, som orlogskutteren Y306 Farø var en del af, blev i det daglige kaldt for "Y-kuttere". Der blev bygget 9 enheder af denne klasse og de var placeret forskellige steder i de danske havne/farvande. Disse kuttere deltog primært i farvandsovervågningen og søredningen i danske farvande. Ud over dette, så lavede de også fiskeriinspektion og i den forbindelse havde formanden en tæt kontakt, med skiftende Y-kuttere, i hans tid i Marinehjemmeværnet, i Esbjerg.
 
I Esbjerg var det særligt hollandske fiskere som Y-kutterne holdt øje med, fordi de havde voldsomme problemer med, at navigere. De fiskede konsekvent ulovligt i dansk territorialfarvand. Desværre var Y-kutternes topfart kun ca. 11-12 knob, sjældent nok til, at løbe fiskekutterne op. Senere indsatte man hurtigtsejlende Botvedbåde som supplement til Y-kutterne - det hjalp voldsomt!

Særlig interessant er det måske, at Y307 Læsø, altså et søsterskib, i 1991 blev ombygget til at fungere som dykkerskib og var forgængeren for Sønderborg Kommunes adoptionsskib Y311 Søløven, som iøvrigt er en tidligere Flyvefisken-klassen (Standard Flex 300 multirolleskibsklasse).


 
Heraldik
 
Enhed/Myndighed:

FARØ, orlogskutter

Blasonering:

I skjold tværdelt af et metal og en farve, eller af en farve og et metal, en hund med fiskehale i omvendte tinkturer (FARØ - rød/sølv).

Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone.

Motivering:

Som våbenfigur for denne skibsklasse, hvis funktion er stationstjeneste, er som symbol på vagttjeneste til søs valgt forkroppen af en hund forsynet med en fiskehale.

Udarbejdet af:

Søværnets Heraldiske arbejdsgruppe på foranledning af Chefen for Søværnet.

Godkendt:

Godkendt af H.M. Dronning Margrethe II den 7. maj 1975.
 
*************************************************************************
Søholm krus fra Flådestation København
 
I 1979/80 da formanden aftjente sin værnepligt i torpedobådseskadren, på Holmen, var Flådestation København (FLS København) Danmarks største flådestation og en af Københavns allerstørste arbejdspladser. Ud over FLS København så var der også en flådestation i Frederikshavn og en i Korsør. I 1993 blev flådestationen decimeret til en marinestation, og de fleste sejlende enheder blev flyttet til Frederikshavn hhv. Korsør. I dag er der ikke mange sømilitære aktiviteter tilbage på området, dog ligger Kongeskibet fortsat fortøjet ved bøje 1 når majestæten indleder årets sommertogter.
 
De fleste har hørt om "Flåden Leje" foran den berømte mastekran eller om Nyholm (Holmen), Bradbænken, Sixtus og Danmarks riges flag, "Under kronen", marinekasernen, orlogsværftet, osv., osv.. Alle disse, og mange flere historiske steder befinder sig på det tidligere FLS Københavns område. Store dele af dette historiske område er, for ganske nylig - heldigvis - blevet sikret for eftertiden.
 
 
Heraldik
 
Enhed/Myndighed:

Marinestation København, indtil 1996 benævnt Marinestation Holmen, og indtil 1993 benævnt Flådestation København

Blasonering:

I blåt felt en guld mastekran på en guld holm over tre sølv bølger. I guld skjoldhoved en rød kanon. Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone.

Motivering:

Som våbenfigur for Flådestation København er valgt Nyholms kran fra Frederik V's tid.
Mastekranen har tidligere været anvendt som mærke i Holmens Over Equipagemesters segl.

Skjoldhovedets kanon, der er symbol for militær styrke, er valgt som fællesmærke for visse landinstitutioner, herunder Flådestation København.

Udarbejdet af:

Søværnets Heraldiske arbejdsgruppe på foranledning af Søværnskommandoen.

Godkendt:

Godkendt af H.M. Kong Frederik IX den 20. november 1963.

Bemærkninger:

Våbenskjoldet er oprindelig anvendt af Flådestation København indtil dennes nedlæggelse 30. april 1993.

Herefter blev våbenskjoldet taget i anvendelse af marinestationen, der blev etableret på Nyholm.

*************************************************************************
Søholm krus fra Langelandsfortet 
 
 
Langelandsfortet blev bygget af Søværnet i 1952-54. Fortet bestod af 14 forskellige underjordiske betonbunkere, bl.a. en operationsbunker, samt fire pjecer med 150 mm kanoner og to stationære 40 mm luftværnsbatterier. Desuden havde fortet et antal mobile 40 mm luftværnskanoner. I 1962 blev de fire 150 mm kanoner suppleret af yderligere to kanoner placeret helt nede ved strandkanten for at formindske støjgenerne for fortets naboer ved øvelsesskydninger1.

Fortet ligger på det sydlige Langelands østkyst, lidt tilbagetrukket fra kysten, hvor Storebælt og Østersøen mødes. De fire kanoners opgave var at forhindre fjendtlige flådestyrker i at trænge op i Storebælt samt at beskytte de minefelter, som det ved optakten til en krig var hensigten, at Søværnet skulle udlægge for at kontrollere gennemsejlingen af Storebælt og imødegå et invasionsangreb af Danmark fra Østersøen. 
 
Formanden deltog i slutningen af 70,erne og starten af 80erne i adskillige spændende øvelses- og uddannelsesforløb på Langelandsfortet.
 
 
Heraldik
 
Enhed/Myndighed:

Langelandsfortet

Blasonering:

Feltet tværdelt af sølv og rødt ved et højt ansat tindesnit. Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone.

Motivering:

Fortet er symboliseret ved den for forsvarsanlæg på land fra gammel tid karakteristiske tindede mur.

Udarbejdet af:

Søværnets Heraldiske arbejdsgruppe på foranledning af Chefen for Søværnet.

Godkendt:

Godkendt af H.M. Dronning Margrethe II den 19. april 1978.
 
*************************************************************************
Søholm krus
 
Formanden har gennem sin lange karriere i Søværnet og Marinehjemmeværnet samlet et antal Søholm Krus, som han har valgt, at donere til Sønderborg Marineforening. Krusenes heraldik, som vil blive beskrevet (i mulig omfang), repræsenterer såvel sejlende/landbaserede enheder som landetablissementer. Nogle bærer også på en maritim historie, stor som lille, og som vil blive fortalt fra nu af i disse spalter og hen mod jul, ca. én om ugen.
 
Det første krus er fra Søværnets Eksercerskole (grundskole) eller bare Auderødlejren. Formanden startede i september 1979 i Søværnet, og som alle andre i Søværnet, netop på Eksercerskolen.
 
Auderødlejren er en tidligere kaserne nær Frederiksværk. Den ligger ved landsbyen Auderød på halvøen Arrenæs i Arresø. Søværnets Grundskole (oprindeligt Søværnets Eksercerskole) har haft til huse på kasernen fra 1958 og indtil dennes lukning ved udgangen af 2007. Nu er skolen slået sammen med Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole i Frederikshavn og hedder Søværnets Sergent- og Grundskole.
 
 
 
 
Heraldik
 
Enhed/Myndighed:
 
Søværnets Grundskole, indtil 1991 benævnt: Søværnets Eksercerskole

Blasonering:

I guld felt strøet med røde søblade en blå guldbevæbnet, oprejst søløve med rød tunge. Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone.

Motivering:

Som skjoldfigur for Søværnets Eksercerskole er valgt en heraldisk søløve, som i tegning og tinkturer er baseret på våbendyret i det danske rigsvåben. Søløven står som symbol for Flådens mandskab og søbladene for havene omkring Danmark.

Udarbejdet af:

Søværnets Heraldiske arbejdsgruppe på foranledning af Chefen for Søværnet.

Godkendt:

Godkendt af H.M. Kong Frederik IX den 28. juni 1967.
 
*************************************************************************
Etablering af videoovervågning omkring marinestuen
 
 
 
 
Siden august måned 2021 har marineforeningen været plaget af chikane og hærværk omkring marinestuen og på vore udenomsarealer. Vi havde håbet, at dette ville gå over, men det er desværrre ikke tilfældet. Bestyrelsen har derfor besluttet, at etablere videoovervågning af vore arealer og ved blot skyggen af et holdbart bevis, så vil gerningsmanden/-mændene  blive politianmeldt.
 
Denne foranstaltning får ingen indflydelse på vores dagligdag i foreningen og evt. optagelser/billeder vil kun blive brugt til dette ene formål. Der opsættes advarselsskilte ifm. dette tiltag.
 
Poul-Arne Callesen
Formand
 
****************************************************************************************
Ny kvartermester i Sønderborg Marineforening
 
På bestyrelsesmødet igår (d. 3.maj) meddelte bestyrelsessuppleant, Erik Petersen, at han var klar til, at overtage kvartermester funktionen fra Erik Hummel. Der skal herfra lyde en stor tak og et hjerteligt velkommen i jobbet.
 
Erik P. (fordi vi også har en Erik H. i bestyrelsen) har allerede planer for hvordan jobbet skal udfyldes og gode idéer til kommende opgaver, det varsler godt for fremtiden.
 
Til almindelig oplysning, så har kvartermesteren følgende opgaver i Sønderborg Marineforening:
 
Kvartermesteren er praktisk og økonomisk koordinerende for vedligehold af marinestuen, inden- og udendørs, har generaltilsyn med marinestuen og forestår/koordinerer:

- løbende drift og regnskab for marinestuen, herunder aflevering af bilag til kassereren.
- anskaffelser, vedligehold, reparationer og rengøring
- opgaver omkring el, vand, varme.
- arrangere og lede “pudse- og rengøringsaftener” i marinestuen.
 
En tak skal også lyde til Erik Hummel som, indtil nu,  har varetaget jobbet sammen med jobbet som kasserer - tusind tak for indsatsen.
 
Poul-Arne Callesen
Formand
 
*************************************************************************
Sønderborg Marineforening | Verdens Ende 16, 6400 Sønderborg - Danmark | Sonderborgmarineforening@gmail.com